Indbyggere i Elsborg skal koge drikkevand efter fund af forhøjet kimtal

Foto: Viborg Kommune.
dato

Indbyggere i Elsborg opfordres til at koge drikkevandet, efter der er fundet forhøjet kimtal i drikkevandet fra Elsborg By Vandværk.

Der er konstateret forhøjet kimtal i drikkevandet fra Elsborg By Vandværk. Selvom risikoen for at blive syg vurderes som meget lille, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at vandet koges, før det bruges til drikkevand, madlavning, tandbørstning og skylning af rå grøntsager.

Vandet kan dog fortsat benyttes til bad, håndvask og tøjvask uden at blive kogt. Forbrugerne bør bruge kogt og afkølet vand til alle formål, hvor vandet kan indtages, herunder drikkevarer og madlavning.

Elsborg By Vandværk arbejder aktuelt på at finde årsagen til forureningen. Anbefalingen om at koge vandet vil fortsætte, indtil nye prøver dokumenterer, at drikkevandet igen er rent. Når anbefalingen bortfalder, får berørte forbrugere direkte besked.

For yderligere spørgsmål kan formanden for Elsborg By Vandværk, Jonathan Hasselstrøm Gloudie Thostrup, kontaktes på telefon 42 52 86 50.

https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/kog-vandet-i-elsborg-foer-du-bruger-det/

Kilde: Viborg Kommune
Mest læste artikler