Udvalget i Viborg Kommune har afgjort, at høringen angående kapacitetsudfordringer på Møllehøjskolen stoppes med øjeblikkelig virkning. Beslutningen blev truffet efter drøftelse af konsekvenserne af den tilbagemelding, som Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK) sendte sent fredag den 29. maj.
Udvalget har samtidig besluttet, at spørgsmålet om kapacitetsudfordringer genoptages på et ekstraordinært møde tirsdag den 16. juni. På baggrund af de bemærkninger, der blev fremsat under mødet, har udvalget desuden anmodet forvaltningen om at udarbejde et udkast til en procesplan. Procesplanen skal blandt andet indeholde et muligt tidspunkt for et involverende dialogmøde i august.
For yderligere oplysninger henvises til den nævnte tilbagemelding fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet.