Foto: Viborg Kommune.
Viborg Kommune forlænger ViborgUNG-ordningen, så unge mellem 16 og 26 år fortsat kan købe billig 30-dages busbillet til by- og lokalbusser frem til 30. juni 2027.
ViborgUNG-ordningen bliver forlænget til den 30. juni 2027. Det betyder, at unge i alderen 16 til 26 år fortsat har mulighed for at købe en 30-dages busbillet til 210 kroner, som giver adgang til by- og lokalbusser i Viborg Kommune.
Siden december har ordningen gjort det mere overkommeligt for unge at vælge bus i hverdagen, hvad enten det er til skole, arbejde eller sabbatår. Med forlængelsen ønsker Viborg Kommune at fortsætte arbejdet med at gøre kollektiv transport mere attraktiv og tilgængelig for de unge.
Fra 1. juli vil ViborgUNG kun gælde på de kommunale bybusser og lokalruter. De regionale busruter bliver ikke længere omfattet af ordningen efter 30. juni.
Billetten kan som hidtil købes i Rejsebillet-appen.
Kilde: Viborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt.
De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.