Borgerservice i Viborg kræver kontant betaling efter landsdækkende Nets-nedbrud

Foto: Viborg Kommune.
dato

Borgerservice i Viborg Kommune oplever i dag problemer med digitale betalinger, og kun betalinger med kontanter kan gennemføres på grund af et landsdækkende nedbrud hos Nets.

Borgere med en tid i Borgerservice i dag, eksempelvis til pas, opfordres til stadig at møde op som planlagt. Grundet et landsdækkende nedbrud hos Nets er det dog aktuelt ikke muligt at betale med kort eller benytte digitale betalingsløsninger som normalt.

Det betyder, at borgerservice kun kan ekspedere borgere, der kan betale kontant. Personer uden mulighed for kontant betaling kan i stedet booke en ny tid på et senere tidspunkt.

Viborg Kommune beklager den ulejlighed, situationen medfører, og håber på at kunne genoptage normal drift snarest muligt.

https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/midlertidige-problemer-med-betaling-i-borgerservice/

Kilde: Viborg Kommune