Deltidslærer i engelsk, tysk og historie søges til Møldrup Skole fra januar 2026

dato

Møldrup Skole søger en lærer på deltid til engelsk, tysk og historie pr. 1/1 2026

Møldrup Skole er en skole i den nordlige del af Viborg Kommune. Vi har ca. 230 elever, der er opdelt i to afdelinger, afdeling 1, 0.-6. kl. og afdeling 2, 7.-9. klasse.
Vi er en skole, der hele tiden arbejder med udvikling af praksis for både børn og medarbejdere med baggrund i Viborg kommunes 4 syn. Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv.
Vi har en stor vilje til at udvikle vores egen faglige og pædagogiske praksis for at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for social og faglig deltagelse.
Skolen arbejder ud fra Den Rammesættende Dimension med tydelig og struktureret dagsorden på tavlen, brug af timetimer, faste grupper, stillestart m.m.
Samarbejdet er organiseret i bl.a. teammøder, afd. møder, lærermøder og fællesmøder for lærere og pædagoger.
Afdelingsmøderne er opdelt i ”drift”, hvor de fælles opgaver i afdelingen koordineres og pædagogiske udviklingsmøder, hvor der arbejdes med den pædagogiske udvikling i afdelingen gennem data, professionel læring og videndeling

Stillingen

Vi søger en kollega, der brænder for sprogfagene engelsk og tysk og som kan undervise i historie.
Stillingen er en fast stilling på 50% pr. 1. januar 2026.

Vores kollega

Vi søger en kollega, der byder ind med godt humør og god stemning, krydret med faglig alvor. Du er tydelig og imødekommende og er en dygtig klasserumsleder. Du er åben og ærlig og har gode relationskompetencer. Du er en dygtig formidler, der med didaktisk flair kan skabe begejstring for dine fag hos skolens elever. Du har øje for, at ikke alle elever lærer ens og er derfor nysgerrig på forskellige læringsarenaer og den enkelte elevs læringsudbytte og progression.

Oplysninger og ansøgning

Har du lyst til at høre mere om stillingen og Møldrup skole, er du velkommen til at kontakte skolens leder Lene Lundsberg på telefon 28150676

Ansøgningsfristen er den 18. december 2025. Samtaler afholdes den 19. december 2025

Tiltrædelse pr. 1. januar 2026

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Møldrup Skole, Skolegade, 9632 Møldrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6e1525c9-a4c1-46ef-8139-5cbb68fd90aa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet