Kirke- og kulturmedarbejder med fokus på børneaktiviteter i Roum Sogn

dato

En stilling som kirke- og kulturmedarbejder ved Roum Kirke, Roum Sogn er ledig til tiltrædelse snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb

 

Stillingen er på 8 timer pr. uge.

 

Stillingen angår fælles opgaver i pastoratet: Tostrup, Roum og Hvam sogne. Stillingen har fokus på arbejdet med børn og frivillig-indsats.

 

Kirke- og kulturmedarbejderen skal varetage følgende opgaver:

 

·       Børneaktiviteter – idéudvikling og afvikling sammen med andre interessenter herunder præsten.

·       Undervisning af børn under 14 år i form af salmesang for dagpleje og børnehave, deltagelse i minikonfirmand-undervisningen og andre aktiviteter for børn.

·       medvirker ved de forskellige institutioners juleafslutninger i kirkerne

·       Reklamere for alle vores aktiviteter i form af arbejde på sociale medier, fysiske reklametryk og i mindre omfang bidrage til kirkebladets omtale af aktiviteter.

·       Opstarte en frivillig-indsats med at systematisere frivillige kræfter, som vi kan trække på og bringe i spil ved afvikling af forskellige aktiviteter.

·       Deltagelse i møder i det fælles aktivitetsudvalg i pastoratet, som har beslutningskompetencen og det økonomiske ansvar for aktiviteterne.

 

Pastoratet har 2.434 indbyggere og der er 11 ansatte i pastoratet. Der er ca. 400 børn mellem 0-14 år i pastoratet. Pastoratet er kendetegnet ved at være landsogne med én hovedby, Møldrup, hvor folkekirken ikke råder over bygninger. Vi har gode samarbejdspartnere i skolen, plejehjemmet, borgerforeningerne og andre lokale aktører. Vi har allerede sat gang i en række aktiviteter for børn i området i form af eksempelvis babysalmesang, børnekor, minikonfirmander og spaghettigtudstjenester. Vi har aktive menighedsråd med respekt for ansvarsfordelingen mellem os og de forskellige roller. Desuden har vi en præst, som er med på en god idé og som gerne vil et alsidigt kirkeliv i området. Endelig har vi en god økonomi i sognene, som gør det muligt at investere i nye ideer og aktiviteter.

 

Vi forventer, at du:

·       Har prøvet at undervise børn før.

·       Kan strukturere dit eget arbejde – med input fra den personaleansvarlige og præsten.

·       Kan afvikle børneaktiviteter indenfor institutionernes åbningstider (max 1 time pr. uge) og at du nogle gange kan afvikle børneaktiviteter i forbindelse med kirkelige handlinger – eksempelvis en spaghettigudstjeneste eller en søndags-gudstjeneste (max 1 gang om måneden).

·       Har en positiv tilgang til arbejdet med forskellige aktører, herunder dagplejere, børnehaver og dine kollegaer.

·       Er udadvendt i mødet med andre mennesker og at du er god til at skabe relationer.

·       Det er en fordel, at du tidligere har arbejdet med at rekruttere, lede og motivere frivillige, men det er ikke et krav.

·       Behersker dansk i skift og tale.

·       Er vant til at arbejde på sociale medier.

 

Ansættelse sker ved Roum Sogns Menighedsråd. Arbejdsadressen bliver Sognehuset i Hvam, Bækgårdsvej 2, 9620 Aalestrup.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere. 

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435 kr. – 442.216 kr. (nutidskroner fuldtid).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 367.122 kr. – 500.621 kr. (nutidskroner fuldtid).

OK-24 tillæg på 3.654 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Randi Balleby på telefonnummer 61 24 51 24 eller mail 8529fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8529fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 14. september 2026.

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 38.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roum Menighedsråd, Naundrupvej, 9632 Møldrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/99b4b539-4bc8-40b6-b5ac-7b0258880357

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler